Inertia image. © Pexels

Disse Brætspil Bringer Vennerne Tættere Sammen

Man bliver aldrig for gammel til at lege: leg er en del af det, at være menneske. Selvfølgeligt leger vi mindre som voksne, end vi gjorde som børn: der er trods alt andre ting, vi er nødt til at prioritere nu. Men hvis vi helt glemmer at lege, og tager alt her i livet fuldstændigt seriøst, så risikerer vi at brænde ud. Det er ikke naturligt for os at leve et liv helt uden leg: det er ikke noget, vi dybest set er bygget til. Når man har haft for travlt til at lege i et længere stykke tid, så vil man ofte begynde at føle sig enten rastløs eller deprimeret. Man kan ikke nødvendigvis sætte finger på, hvad der er i vejen: man kan bare mærke, at noget er ude af balance. Man har svært ved at koncentrere sig, føler sig sløv og umotiveret, og begynder måske endda at være mere pessimistisk end normalt. Folk reagerer forskelligt, men stort set altid på negativ vis, når de glemmer at lege.

Men hvordan ser leg overhovedet ud, når man er voksen? De færreste kan nok forestille sig at tømme en stor kasse Lego ud på gulvet og så sidde der og bygge ting. Det virker for barnligt: og hvad er pointen egentligt? Men det er faktisk slet ikke så underligt, som det måske lyder på overfladen. Massevis af voksne mennesker finder stor glæde i, at udfolde sig kreativt eller arbejde på sjove udfordringer i deres fritid. Nogle lægger puslespil, andre bygger med Lego eller bygger ting med ler. Det er alle former for leg: det er en sjov aktivitet vi laver, for aktivitetens egen skyld. Vi bygger ikke med Lego fordi vi har brug for den figur, vi bygger i sidste ende: det værdifulde er derimod selve aktiviteten, og ikke slutresultatet. Leg hjælper os altså med at være til stede, og lære at nyde processen frem for destinationen.

Spil og leg er dog langtfra noget man kun kan gøre alene. Ved at bringe leg ind i dit forhold til andre mennesker bliver det ikke alene sjovere: det bringer dig også tættere på dine venner. Der er ikke noget der kan styrke båndene i en vennegruppe ligeså hurtigt som et godt spil. Der er faktisk brætspil designet helt specifikt til, at gode venner skal komme til at lære hinanden bedre at kende. Hvis man eksempelvis spiller Partners, så er hemmeligheden til at vinde, at kende sin medspiller så godt som muligt. Ikke bare motiveres man til virkeligt at tænke sig om, og prøve at sætte sig i den andens sted: sted hvis man gætter forkert, så lærer man noget omkring sin ven, i løbet af spillet. Et andet brætspil i en lignende kategori er spillet ?Ego?. Her er alle spillere involverede i, at gætte på, hvad hinanden svarer på en lang række interessante spørgsmål. Man lærer altså ikke bare hinanden bedre at kende: man finder også ud af, hvilke af ens venner, der kender én bedst.