Når man skal til at vælge, hvad for noget gulv man gerne vil lægge i sin bolig, så er der mange forskellige faktorer på spil. Man er eksempelvis nødt til at tænke lidt på hvad rummet skal bruges til. Når du lægger et gulv på et badeværelse, så er det eksempelvis vigtigt at holde sig for øje, at gulvet vil blive vådt. Når man tager et bad, så kan det ikke undgås, at der vil komme vand på gulvet. Badeværelset vil samtidig være et ganske fugtigt rum, sammenlignet med andre dele af ens bolig. Det spiller en stor rolle i, hvilken type gulv, man vælger at lægge. Det ville eksempelvis ikke være særligt smart at lægge et gulv, med intentioner om, at lægge et gulvtæppe ovenpå. Gulvtæpper hører sig virkeligt ikke hjemme på et badeværelse. De vil suge vandet til sig, og have høj risiko for at rådne eller blive bopæl for en masse bakterier. Det ville heller ikke være smart at lægge et gulv, der har en meget glat overflade. Når et glat gulv bliver vådt, så er det yderst farligt. Mange mennesker er i tidens løb kommet alvorligt til skade, fordi de gled på et badeværelses-gulv.
En anden vigtig faktor er selvfølgeligt, hvordan gulvet ser ud. For mange mennesker er det den primære faktor. De ønsker at rummet har et bestemt visuelt udtryk, og der er gulvet selvfølgeligt en vigtig faktor. Hvis man har et grimt gulv, så er det lige meget hvor flotte væggene og inventaret er. Man kan ikke undgå at få øje på gulvet, og det farver altså oplevelsen af et rum ganske kraftigt. Det er helt sikkert en vigtig faktor, men den kan ikke stå alene. Upraktiske gulve på badeværelset er ofte et produkt af, at folk har haft skyklapper på, og kun fokuseret på det visuelle.
Den tredje faktor, du bør tænke ind i dit valg af gulv, er hvor slidstærkt det skal være. Nogle typer af gulve er meget sarte, og de kræver meget omtanke. Man er nødt til at være meget forsigtig med sådan et gulv, og løbende vedligeholde det. Hvis man har låst sig fast på et bestemt udseende, så kan det være man finder det besværet værd. For de fleste er et slidstærkt gulv dog klart at foretrække. Lægger man eksempelvis et epoxy gulv, så behøver man ikke bekymre sig det mindste. Et epoxy gulv er nemlig utroligt slidstærkt, og vil kunne stå imod stort set alting. Når du har et slidstærkt gulv, så kan du altså slappe helt af: gulvet skal nok holde, uanset hvad du laver. Det vil samtidig kunne spare dig for mange penge på sigt, da gulvet ikke vil kræve udskiftning eller dyr vedligeholdelse.